TV der bevæger dig

Beredskabet forbereder sig på en lang nat

Forud for stormen Urd bliver alle pumper afprøvet hos beredskabet i Esbjerg.

Alt udstyr bliver afprøvet, og ekstra mandskab er kaldt ind hos beredskabet i Esbjerg inden stormen Urd rammer kysten i aften.

I den vestlige del af Syddanmark forbereder man sig i øjeblikket på at tage godt imod stormen Urd, når den går i land omkring kl. 18.

 DMI varsler om vindstød af orkanstyrke langs vestkysten og vindstød af stormstyrke længere inde i landet. Derfor er beredskabet i gang med forberedelserne til det, som kunne blive en lang nat.

- Vi er ved at geare op nu, og har ekstraindkaldt 25 mand, så vi er det dobbelte af hvad vi plejer, siger beredskabschef i Sydvestjysk Brandvæsen Jens Mølgaard til TV SYD. 

Læs også Varsler storm og forhøjet vandstand ved Vadehavet

Beredskabet sikre sig at pumperne virker som de skal inden aftenens storm.

Beredskabet er blandt andet ved at gå alle pumper, generatorer og motorsave efter, så de er klar til aftenen og natten, ligesom der bliver etableret en disponeringscentral på brandstationen i Esbjerg, som skal dække tre kommuner.

- Vi tager varslingerne alvorlig, selvom vi ser dem hvert år, siger Jens Mølgaard, der forventer at beredskabet er fuldt operationsklart kl. 14 i eftermiddag. 

00:57

Beredskabschef ved Sydvestjysk Brandvæsen Jens Mølgaard fortæller om mandagens forberedelser.

Luk video

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu