Betjent slået ned med bæltespænde ved kæmpe gadefest

Kæmpefesten Distortion nåede Esbjerg lørdag aften. Det betød mange mennesker i nattelivet og fast arbejde til politiet. Nattens uroligheder kulminerede, da en politibetjent blev overfaldet og slået med et bæltespænde.

Distortion - en kæmpe gadefest, som kører i hele landet, nåede lørdag til Esbjerg.

Det betød ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi omkring 3000 mennesker i byens natteliv. Især i Skolegade var der hele aftenen og natten masser af mennesker.

Ifølge vagtchef Nikolaj Hølmkjær gav festen nok at se til for politiet. 

quote

Betjenten er søndag morgen på skadestuen, hvor slemt han er kommet til skade, ved jeg endnu ikke, men har vi anholdt gerningsmanden for grov vold af særlig farlig karakter.

Nikolaj Hølmkjær, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Natten igennem har der været meget uro, og vi er blevet tilkaldt til mange mindre forseelser for gadeuorden. Desuden har vi anholdt tre, hvor den ene anholdelse er af en 30-årig mand, som tidligt i morges helt umotiveret overfaldt en politibetjent, der kom gående. 

Bejtenten blev overfaldet med et sammenrullet bælte, hvor bæltespændet ramte betjenten i ansigtet.

- Betjenten er her søndag morgen på skadestuen. Hvor slemt han er kommet til skade, ved jeg endnu ikke. Vi har anholdt gerningsmanden for grov vold af særlig farlig karakter, siger Nikolaj Hølmkjær til TV SYD.

Der er i nat i Esbjerg udstedt fem bøder for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og anholdt tre personer. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.