TV der bevæger dig

BH-er som blikfang i kræft-aktion

03:07

BH-guirlanden over Vejles gå-gade.

1 af 2

BH'er kan bruges til mere end bryster. I Vejle blev 1.000 af dem bundet sammen til en guirlande og hængt op i gå-gaden.

Michael Pedersen, Citychef i vejle, fortæller, at guirlanden skal vise, at Vejle støtter kampen mod brystkræft. Aktionen er en del af den landsdækkende kampagne Støt Brysterne. En række af byens butikker har hjulpet med indsamlingen af bh?er, som er doneret af lokale kvinder.

Nye tider - heldigvis

På Rådhustorvet havde Vejles borgere i dag mulighed for at møde en række lokale repræsentanter, som arbejder inden for kræftområdet. Vejle har nemlig betydning i kampagnen mod kræft. Vejle Sygehus har en landskendt Onkologisk Afdeling, og et nyt stort kræft-rådgivningscenter er åbnet i byen. Den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse er meget aktiv.

Blandt kvinderne på Rådshustorvet var Elsebeth Vagtholm, der blev bryst-opereret for 29 år siden. Dengang var der hverken støtte-grupper eller rådgivningsklinikker, og kvinder følte sig ensomme, når de skulle gennem undersøgelser, behandlinger og operation. Elsebeth Vagtholm husker, hvordan hun higede efter støtte dengang for 29 år siden.

Der var ingen. Men det er der heldigvis i dag.

Elsebeth Vagtholm er en af dem, der har brugt flere uger på at samle guirlanden af de mange bh'er.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden