TV der bevæger dig

Bibliotek er mødestedet i små byer

Biblioteket er et vigtigt samlingssted i de små samfund.

De mindre bysamfund oplever, at deres filial af biblioteket er et vigtigt mødested og vigtigt for lokalsamfundet. De viser en undersøgelse, som peger på, at biblioteket lokker ressource-stærke borgere til.

57 procent af brugerne af biblioteker i mindre byer oplever af biblioteket virker som et mødested. Det er næsten dobbelt så mange som i de større byer.

Undersøgelsen er lavet i forrige måned af firmaet Moos-Bjerre & Lange for Danmarks Biblioteksforening.

TV SYD har tidligere fortalt om protester mod nedlæggelse af biblioteks-filialer i bl.a. Esbejrg. Og næstformand i Danmarks Biblioteksforening, Hanne Pigonska, mener, at undersøgelse bør give anledning til politiske overvejelser i de kommuner, som har skåret ned på antallet af filialer eller åbningstiderne.

- Udsultes bibliotekerne, udsultes også et vigtigt element af den lokale bæredygtighed og sammenhængskraft, siger hun - også med erfaring som byrådsmedlem i Odsherred:

- Det er noget vi er meget opmærksomme på i en mindre kommune som Odsherred, hvor hverdagskulturen betyder rigtig meget for bosætningen. Undersøgelsen viser jo også, at et godt kulturtilbud trækker de ressourcestærke borgere til

Også foreningens formand, Steen B. Andersen, peger på, at bibliotekerne i de små byer spiller en stor rolle som landsbyens mødested.

- Et mødested som skaber sammenhængskraft i lokalsamfundet, og stedet som får flere til at læse, siger formanden i en kommentar til undersøgelsen. 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden