TV der bevæger dig

Bil efterlyses efter indbrudsbølge i julen: Senest set ved Aarhus

Arkivfoto. Foto: Torben Klint

Den bil, som er efterlyst efter juleindbrud i Fredericia, er blevet spottet flere gange 2. juledag. Politiet er dog forsat på jagt efter den.

I forbindelse med en række indbrud i Fredericia henover julen efterlyser Sydøstjyllands Politi en mørkegrå VW Passat stationscar årgang 2015 med registreringsnummer BS70535.

2. juledag er bilen blevet spottet ved Kolding midt på eftermiddagen.

- Vi fik meldinger om, at bilen var set køre nordpå ved Kolding. Så vi tog ud for at se, om vi kunne få fat på den. Men der er desværre lidt forsinkelse på, når vi får den slags anmeldelser, så vi havde ikke heldet med os, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Flemming Lau til TV SYD.

Alt tyder på, at bilen har forsat sin rute nordpå. Det er dog ikke lykkedes at få fat på den endnu.

- Senere på dagen er den set ved Aarhus, fortæller vagtchefen.

Bilen blev stjålet imens den stod parkeret ved et pizzeria på Indre Ringvej i Fredericia juleaftensdag kort før klokken 14.

Fredericia har været hårdt ramt af juleindbrud, politiet har mistanke om, at de samme gerningsmænd står bag flere af dem.

Læs også Fredericia hårdt ramt af hel serie af juleindbrud

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden