Bil i nødspor ramt af lastbil - en kvæstet

En kvinde er fragtet til sygehuset i Aarhus efter en trafikulykke på E45 i sydgående retning ved Hatting.

En kvinde er kommet til skade efter en trafikulykke på motorvejen ved Hatting.

Der opstod kø på E45 i sydgående retning, og det fik ubehagelige følger for kvinden, der af ukendte årsager var trukket ind i nødsporet.

En bagfrakommende lastbil forsøgte at bremse op ved mødet med køen, men for sent. Derfor trak chaufføren ud i nødsporet, hvor kvinden befandt sig.

De første meldinger lød på, at kvinden var alvorligt kvæstet, men ifølge vagtcheft ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus, er de nyeste oplysninger fra ulykkestedet, at kvinden er kvæstet, men ikke så alvorligt som først antaget. Hendes tilstand er altså ikke kritisk. Hun er fragtet til hospitalet i Aarhus.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.