Bil kørte ind i hus

Under en overhaling af en venstre-svingende bil i landsbyen Langetved mellem Rødding og Skodborg blev en bilist skubbet ud af kurs.

Bilisten kørte gennem en forhave og ramte et hushjørne. Der skete stor skade på huset.

Den venstre-svingende bil havnede i en grøft.

To personer blev kørt på sygehuset med lettere kvæstelser.

Beredskabet i Vejen blev tilkaldt, da der var fare for, at huset styrtede sammen.