Bilhandel endte dramatisk

En bilhandel mellem to mænd i Fredericia endte med vold og tyveri.

Det var en 61-årig mand, der havde sat sin bil til salg.

Han fik besøg af en potentiel køber på sin bopæl.

- Den 61-årige sælger var udenfor et kort øjeblik, og køberen gik ind og tog mandens tegnebog, siger vagthavende ved Lokalpolitiet i Fredericia, Ole Eckholdt, til Fredericia Dagblad.

- Da bilens ejer forsøger at spærre tyven vejen, slår tyven manden og skubber ham. Derefter stjæler han nøglerne til bilen og stikker af, siger Ole Eckholdt.

Tyven beskrives således:

- af anden etnisk herkomst end dansk, men lys i huden

- taler dansk med accent

- 165-175 cm høj og tyk

- han bar blå trøje og bermudashorts med hvidt, blåt og sort mønster samt en blå og sort kasket