Overraskede bilister på motorvejen: Pige kom gående

En ung kvinde gik torsdag aften på den Sønderjyske Motorvej ved Rødekro.

En pige på omkring 15 år blev her til aften samlet op af en patrulje på den Sønderjyske Motorvej ved Rødekro. Pigen gik i første vognbane i det nordgående spor, men hun gik mod syd.

- Flere bilister blev overraskede. Det gør man, når der pludselig kommer en mørk skikkelse gående mod en på motorvejen, fortæller Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Hvad den unge pige lavede på motorvejen torsdag aften er endnu uvist.

- Vi har fat i hende nu. Vi skal have hende ind på stationen og have en snak med hende om, hvad hun lavede på motorvejen, siger Søren Strægaard til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.