TV der bevæger dig

Bilister stiger om til toget

Tog til tiden og billigere priser tiltrækker flere kunder.

Billigere billetter og forbedret togdrift har fået flere bilister til at tage toget i Jylland i årets første måneder.

Det viser DSB's seneste kvartalsregnskab og tal fra Vejdirektoratet.
 
152.000 flere danskere end for et år siden stod på toget vest for Storebælt, viser DSB?s regnskab for første kvartal 2010.

I alt løste knapt 3.6 millioner kunder billet hos DSB i Vestdanmark i årets første tre måneder.

Til sammenligning har Vejdirektoratet netop offentliggjort tal for danskernes brug af bilen i året første kvartal.

Tallene viser, at der i Region Nordjylland er registreret et markant fald i biltrafikken på 5,9 procent i forhold til samme periode i 2009. I Region Midtjylland faldt biltrafikken i årets første måneder med 3,9 procent og i Region Syd var der et fald på 4,3 procent.

Tog til tiden

Direktør i DSB Fjern & Regionaltog Frank Olesen peger på, at tog til tiden og rabatter tiltrækker flere kunder.

- Vi gør en stor indsats for at få togene af sted til tiden og indrette produkterne, så de lever op til det, vores kunder efterspørger, siger han.

- Rettidigheden er efter en hård vinter steget markant, og især med DSB?s familiebillet og flere DSB Orangebilletter er der nu flere billige billetter end nogensinde før, understreger Frank Olesen.

Prisen på en Orangebillet fra Vojens til København lå i dag på 251 kroner. Prisen fra Esbjerg til København var på 209 kroner.

I første kvartal 2010 kom omkring ni ud af ti tog til tiden.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden