Bilka: Ikke haft tid til rengøring

Bilka i Kolding satte fem mand til at gøre rent i frysediskene, efter at TV SYD havde gjort opmærksom på nullermænd og fastgroet snavs i fryse-montrene.

Mads Hvitved Grand, pressechef i Dansk Supermarked, forklarer, at julehandelen har været så travl, at rengøringen er svigtet. Der har været så mange kunder i varehuset, at der ikke har været tid til at gøre rent.

Han indrømmer, at de eksempler, som TV SYD viser i dag, er langt under den standard, som varehusene gerne vil have.

Som omtalt andetsteds oplevede ægeparret Mona og Pouli Frank fra Vorbasse både at finde nullermænd og snavs i kølediske og frysere hos Bilka i Kolding ? før og efter jul.

TV SYD dokumenterede mandag formiddag, at der stadig var så snavset, at varehusets elite-smiley er i alvorlig fare.

Også i Bilka i Horsens og Sønderborg konstaterede TV SYD, at der var snavset i frysemontre.

På Facebook undskylder en person, som hedder Signe, varehusets manglende rengøring med, at byldeforkanterne netop er taget af for at rengøre kølediskene.

Bilka erkender dog, at rengøringen ikke lever op til forskrifterne ? og alle varehuse har i dag fået en indskærpelse, fremgår det af indlægget på Facebook.

Bilka svarer på kritikken i TV SYD kl. 19:30