Billedserie: Wegner bliver fejret i Tønder

I onsdags ville Hans J. Wegner have været fyldt 100 år. I dag markerede Tønder bysbarnet med en ny udstilling.

I udstillingen og i en tilhørende bog bliver der sat fokus på møbeldesignerens forhold til fødebyen Tønder og hans betydning for nordisk design.

Hans J. Wegner blev født i Tønder i 1914. Og derfor vil en 700 m2 store udstilling med over 150 møbler, lamper, kunstværker, værktøj og andre effekter fortælle om Wegners relation til byen både som ung mand og som ældre herre.

Ved dagens åbning af udstillingen var Hans Kongelige Højhed Prins Joachim også mødt op

- Uanset hvad ville vi nyde Wegners møbler. Om han så var fra den helt anden ende af landet. Nu er han så bare fra Tønder og det giver en ekstra appelsin i turbanen, fortæller Prins Joachim til TV SYD.

Udstillingen løber fra den 5. april til den 2. november 2014 på Kunstmuseet i Tønder