TV der bevæger dig

Billund forventer motorvej hvis ikke det bliver en jernbane

00:48

Billund Lufthavn bliver svigtet, hvis ikke der kommer er motorvej som erstatning for en letbane, siger Billunds borgmester, Ib Kristensen. Foto Thomas Sejstrup Møller, TV SYD.

Borgmester Ib Kristensen forventer en motorvej, hvis ikke der kommer en letbane til Billund Lufthavn.

1 af 2

Billunds borgmester kalder det et svigt, hvis ikke politikerne stiller med motorvej som erstatning for jernbane, der forsvinder i politisk støv.

Borgmester i Billund, Ib Kristensen, Venstre, siger lige ud, at Billund Lufthavn bliver ladt i stikken, hvis ikke der kommer en motorvej til lufthavnen som erstatning for den jernbane, som lige nu hænger i en meget tynd tråd, efter at Dansk Folkeparti, støttet af Venstre, har meddelt, at der ikke er penge til hverken en ny togbro over Vejle Fjord eller en jernbane fra Jelling til Billund Lufthavn.

Det skyldes, at Togfondens arbejder på i alt 28,5 mia. kr. skulle finansieres af skatteindtægter fra nordsøolien, men siden fonden blev vedtaget af den tidligere socialdemokratiske regering med Dansk Folkeparti som støtteparti, er prisen på nordsøolien faldet med to tredjedele. Dermed er pengene i Togfonden ikke til stede i de mængder, der var forudsat.

Borgmester Ib Kristensen håber dog stadig, at banen kommer.

- Vi har jo ikke hørt fra nogle politikere endnu, siger han til TV SYD. Hør ham i klippet øverst i artiklen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden