TV der bevæger dig

Billund har danmarksrekord i aktivering

Det er forskelligt, hvor hurtige jobcentrene er til at få folk videre i systemet.

Hvis man er i aktivering, er det en klar fordel at bo i Billund frem for Horsens og Kolding.

Blandt de syd- og sønderjyske kommuner er der store beskæftigelsesforskelle. Specielt når det kommer til, hvor hurtig kommunerne er til at få folk videre fra aktivering til fast job.

Billund Kommune er landets bedste kommune til at få aktiverede i job.

I kommunen er 53,8 procent af de aktiverede dagpengemodtagere enten i job eller videre i uddannelsessystemet efter tre måneder

Det viser tal fra Jobindsats.dk.

Hvis man derimod bor i Horsens eller Kolding, er chancerne mere end halveret i forhold til Billund. I Horsens kommer 20 procent i job, mens kun 19,4 procent koldingensere oplever det samme.

Matchmaking med virksomheder

Hos Jobcenter Billund glæder de sig over den positive udvikling.
Her er de sikre på, at det tætte samarbejde med virksomhederne, har en stor del af forklaringen.

- Når vi sender folk i aktivering, opfordrer vi dem til selv at finde virksomheden. Det får folk til at føle sig mere forpligtede og sigter imod et job gennem hele aktiveringen, istedet for bare se det som fire uger, der bare skal overstås, siger Inger Bønding, som er leder af Jobcenter Billund.

Hun mener, at de mange netværk, som den aktiverede bliver en del af, er vejen frem:

- Ved at de selv vælger virksomheden, har de mulighed for at se hinanden ad. Den aktiverede kommer ind i et netværk. Hvis virksomheden ikke har plads til ansættelse efter aktiveringsperioden, kan det være, at der er plads hos en anden virksomhed, som den pågældende virksomhed kan henvise til.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden