Billund Kommune blev pudset af til royalt besøg

Både til lands og i luften var det i dag sidste chance for at ordne de sidste detaljer, så hele Billund Kommune Grindsted skinner, når dronningen lægger vejen forbi i morgen mandag.

Søndag blev der bakset med borde og stole til morgendagens royale frokost, som skal foregå i Grindsteds nye multiarena MAGION.

Borgmester Ib Kristensen brugte en del af søndagen til generalprøve på modtagelsen af majestæterne ved rådhuset.

Mens hele ruten gennemgås i Grindsted, forbereder Bodil Ølholm sig på et fornemt besøg i Billund.

Hendes silkevæveri fangede dronningens interesse og derfor lægger majestæten i morgen vejen forbi Bodil Ølholm.