Billund Lufthavn runder en kvart million rejsende i april

I april måned benyttede 262.561 passagerer Billund Lufthavn. Det er første gang, at lufthavnen runder en kvart million rejsende i april.

Det er en fremgang på 33.045 passagerer eller 14,4 procent.

Det er første gang, at der er mere end en kvart million passagerer i en april måned, og dermed følger april måned de seneste mange måneder, hvor der har været god fremgang. 
Udenrigsruterne stod atter for væksten. 206.966 passagerer er en stigning på 20,8 procent eller 35.642 passagerer.

- Helårsvirkningen af nogle af de nye ruter fra 2016 samt forbedrede passagertal på de enkelte fly er forklaringerne på den store fremgang. Påsken har formentlig også haft en gunstig indvirkning på udenrigsruterne, da mange vælger at planlægge deres egen rejse - især når der er tale om lidt kortere rejser, siger lufthavnschef Kjeld Zacho Jørgensen i en kommentar til lufthavnens månedsrapport.

Chartertrafikken havde 45.235 passagerer, hvilket er et lille fald på 805 passagerer. Forklaringen er sandsynligvis, at en del rejsebureauer køber pladser på ruteflyene istedet for at have hele fly med feriegæster.