TV der bevæger dig

Billund må nøjes med Børnerådet

Ib Kristensen (V), borgmester i Billund, fik onsdag ikke flere statslige arbejdspladser til sin kommune, end han har i forvejen. Foto: TV SYD

Børnerådet blev i første runde af udflytning af statslige arbejdspladser flyttet til Billund. Foto: Kim Gram, TV SYD

1 af 2

Billund må nøjes med Børnerådets 12 statsansatte medarbejdere, da der ikke var flere statsansatte til kommunen onsdag.

Læs også Borgmester glad på Sønderjyllands vegne

Billund var ikke lige så heldige i anden runde af udflytning af statslige arbejdspladser, som kommunen var i første omgang for et par år siden.

- Vi fik Børnerådet dengang, og det var vi rigtig glade for. Vi ville selvfølgelig gerne have haft noget i denne omgang også, men jeg har fuld forståelse for, at nogle andre får noget nu, siger Ib Kristensen (V), borgmester i Billund, til TV SYD. 

Venstreborgmesteren mener, at det i denne sammenhæng er fornuftigt at kigge på, om andre kommuner har større behov for arbejdspladser.

Det er godt at få nogle arbejdspladser ud i de tyndt befolkede områder.

Ib Kristensen (V), borgmester i Billund

- Planen hedder bedre balance i Danmark, så det er godt at få nogle arbejdspladser ud i de tyndt befolkede områder, så væksten kan højnes derude, siger han.

Selvom det allerede i 2015 blev besluttet at flytte Børnerådet, er de 12 medarbejdere først kommet endeligt på plads i efteråret 2017. Borgmesteren mener, at Børnerådet og Billund er det perfekte match.

- Værdien af Børnerådet og dets arbejde er en god kombination med Billunds status som børnenes hovedstad. Når vi snakker udvikling for børn, har vi nogle fælles interesser, mener han.

Læs også Ribe kan glæde sig over 40 nye arbejdspladser

Læs også Vejen forbigået: Håber på tilflyttere fra andre kommuner

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden