TV der bevæger dig

Billund Trav skal lukkes

00:38

1 af 2

Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond har netop meddelt Billund Trav, at banen skal lukke til nytår sammen med banen i Nykøbing Falster.

Tirsdag var repræsentanter fra landets travbaner indkaldt til et informationsmøde hos Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond (HFF) i København, for at få informationer om de nye økonomiske rammer for sporten efter sidste uges politiske forlig om fordelingen af tipsmidlerne til idrætten.

Hestevæddeløbssportens del af Danske Spils overskud skal over de næste fire år reduceres med henholdsvis 15, 20, 25 og 30 millioner kr.

- Vi skal som ansvarlige for hestevæddeløbssportens økonomi udvise rettidig omhu ved at melde vores budget for 2015 ud på nuværende tidspunkt. Så derfor står vores beslutning ikke umiddelbart til at ændre, og det er også det, som vi har meddelt Kulturministeriet i dag, siger Bent Knie-Andersen.

Han gav dog de baner, der står til at blive lukket ned, et ganske lille, spinkelt håb. Han forklarede, at HFF er klar til at kigge på de alternative forslag, som sporten måtte komme med. Men dog kun i en begrænset periode på fire uger.

- Hvis sporten kommer med et alternativt forslag, for eksempelx hvis kommunen i Billund pludselig stiller med fem mio. kr. til driften af Billund Trav, så er vi villige til at se på budgettet igen. Men det er værd at understrege, at det ikke nødvendigvis fører til, at vi ændrer på vores budget, siger Bent Knie-Andersen.

Billund Trav undersøger nu andre muligheder for overlevelse sammen med resten af hestesporten i Danmark.

- Vi går nu i gang med et hurtigt arbejde på en plan for at komme gennem 2015 uden lukning af baner og nedlæggelse af galoppen på de to baner, så man kan lave et ordenligt stykke analysearbejde, der kan belyse, hvordan vi bringer sporten videre på et plan, så vi også er en attraktiv partner, når vi skal ud at afsøge markedet for at finde nye samarbejdspartnere på spilområdet, siger Christian Hundebøll, der er direktør Billund Trav.

- Se hele oplægget om hestevæddeløbssportens fremtid her

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden