TV der bevæger dig

Biltyv kørte galt i glat føre og blev dræbt i solo-ulykke

02:14

Der er dybe spor fra ulykkesbilen på marken, hvor vragrester også lå spredt ud over et stort område. Video: Localeyes.dk

En 32-årig mand fra Vejle blev tirsdag morgen fundet dræbt i en total smadret bil på en mark ved Skærup mellem Vejle og Fredericia. Foto: Localeyes.dk

1 af 2

En 32-årig mand fra Vejle blev tirsdag morgen fundet dræbt i en total smadret bil på en mark ved Skærup mellem Vejle og Fredericia. Sydøstjyllands Politi oplyser, at der er tale om en solo-ulykke med en stjålet bil.

Ulykken blev tirsdag morgen opdaget af forbipasserende, der slog alarm klokken 06.10. Bilen holdt langt inde på en mark ved Skærup Kirke. 

Den dræbte sad fastklemt i bilen, der mandag eftermiddag var stjålet fra en parkeringsplads ved Vejle Sygehus.

- Det er uklart, hvornår ulykken præcis er sket. Omstændighederne på ulykkesstedet tyder på, at ulykken er sket noget før, at forbipasserende opdager den. Natten har været frostkold, og det forhold har også betydning for den retsmedicinske vurdering af dødstidspunktet, siger vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

En bilinspektør har i morgentimerne været på ulykkestedet og foretage undersøgelser for at at få fastslået, om det er høj fart og glat føre eller andre omstændigheder, der er er årsag til ulykken. Der er dybe spor fra bilen på marken, hvor vragrester også lå spredt ud over et stort område. 

Se mere video på localeyes.dk.

- Vores folk på ulykkesstedet genkendte den 32-årige mand, og familien er underrettet. Den dræbte skal nu obduceres, og vi skal have lavet flere tekniske undersøgelse af ulykkesbilen. Vi føler os dog sikre på, at der ikke har været andre trafikanter involveret i ulykken, siger vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi.

 

 

Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp