Tyv på jagt efter fælge overrasket af vagt - tog flugten til fods

En tyv blev så overrasket, da en vagt ankom til den bilforhandler, hvor han var ved at begå indbrud, at han tog flugten. Nu har politiet tyvens bil, men ingen tyv.

En tyv var igang med at begå indbrud hos CB Auto på Industrivej i Ribe, da han blev overrasket af en vagt.

quote

Vi formoder, han var på rov efter blandt andet hjulfælge.

Nikolaj Hølmkjær, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Da vagten ankommer, slukker tyven billygterne på sin egen bil, og løber fra stedet, siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Nu har politiet beslaglagt bilen, der var fuld af værktøj heriblandt udstyr til at klodse biler op med.

- Vi formoder, han var på rov efter blandt andet hjulfælge, fortæller vagtchefen.

Tyven er ikke fanget.