TV der bevæger dig

Bios-reddere: 3F svigter os og har ikke vores opbakning!

Tillidsrepræsentanter og talsmænd for redderne i Bios retter nu hård kritik mod deres egen fagforening 3F for ikke have føling med deres arbejds-situation.

Fagforbundet 3F og gruppeformand Jan Villadsen for 3F transport har ikke opbakning blandt ambulanceredderne i Bios til udtalelser i pressen om, at der foregår massivt overarbejde i BiosFagforbundet.

Det fastslår tillidsrepræsentanter og talsmænd på Bios Ambulance stationerne i Varde, Nr.Nebel, Ølgod, Ribe, Bramming, Vejen, Billund, Grindsted, Esbjerg og Fanø fredag formiddag i en presssemeddelelse.

Her skriver tillidsfolkene bl.a.:

3F har flere steder vist ingen eller kun lidt interesse for stationerne, og for at høre hvordan det går, og om vi er tilfredse med vores nye arbejdsgiver. 3F antager at vi bliver tvunget til at tage overarbejde, og ikke har indflydelse på vores arbejdssituation i Bios.

Det forholder sig dog en del anderledes ....Vi har det godt i Bios, ansatte byder selv ind med de vagter de kan og ønsker at hjælpe med. Vi bliver faktisk hørt af Bios og har indflydelse. Derfor tilbyder både ST og Ambulanceredderne at hjælpe med ekstra vagter for, at Bios i fremtiden kan give os den arbejdsplads vi ønsker i Ambulancetjenesten.

Hvad er massivt overarbejde 3F ?

3F har selv lavet overenskomsten med Bios.
Ambulanceredderne på døgnvagt er gået fra 10 døgn pr. måned før 1 september 2015,
til 8 døgnvagter pr. måned i Bios ..... 20 procent ned i tid til samme løn men, med et andet setup på vagterne.

Og ja 50 procent overarbejde lyder måske vildt.
Men 50 procent mere bliver til i alt 12 døgnvagter pr. måned ( 8 alm. + 4 ekstra ).
overarbejdet er dog faldende da flere af vores kollegaer, der valgte at tage til andre regioner, igen er på vej hjem til stationerne i lokalområderne.

Vi der er ansat ved Bios arbejder hårdt hver dag for, at kunne give borgerne i regionen en så sikker og stabil ambulance tjeneste som mulig. Det betyder at vi for at sikre borgerne, har valgt at trække ekstra ordinært i arbejdstøjet, her i opstarts perioden. Det eneste vi som Ambulancereddere ønsker os i denne tid, er ro til at kunne udføre vores arbejde til gode for borgerne i regionen.

Vi ligger som ansatte ved Bios dagligt ryg til en masse ubehagelige rygter og historier, både om os som personer og om den virksomhed vi er ansat i. Derfor har vi intet behov for at vores egen fagforening 3F, kommer med denne kritik baseret på et i vores øjne meget tyndt grundlag. Da den kun er med til at skabe uro og utryghed for regionens borgere, hedder det i presssemeddelelsen fra tillidsrepræsentanter og talsmænd på Bios-stationerne i Varde, Nr.Nebel, Ølgod, Ribe, Bramming, Vejen, Billund, Grindsted, Esbjerg og Fanø.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden