Birkemusen får hedeslag

Højere temperaturer får den sjældne birkemus til at forsvinde. Den får det simpelthen for varmt, forklarer ekspert. Birkemusen lever især i Sydjylland

Birkemusen er et af Danmarks mest sjældne pattedyr og samtidig et af de dyr, forskerne ved allermindst om. Den er så godt som forsvundet fra Tyskland, og man forudser, at den lille mus vil være uddød i Danmark i 2100 på grund af højere temperaturer.

- Vi forventer meget dramatiske klimaforandringer, som vil sætte flere arter under pres, og her i blandt er birkemusen, siger professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning til DN Nyhedsbrev.   fortsætter:

Han siger, at birkemusen simpelthen får det for varmt i Danmark, fordi temperaturen stiger på grund af klimaforandringer. I dag er Danmark det mildeste sted, hvor man finder den.

Og den lille gnaver er da også vant til et mere køligt klima. Den indvandrede til Danmark i slutningen af sidste istid, men i dag findes den kun to steder i Danmark:  Den sydlige del af Jylland og  det vestlige Limfjordsområde.

Hvor stor bestanden er vides ikke.