TV der bevæger dig

Biskop i Haderslev kritiserer Israel

Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift, er medunderskriver af et debatindlæg, som kritiserer Israel.

Biskop Marianne Christiansen fra Haderslev Stift fordømmer Israels bombardement i Gaza. Israel holder befollkningen i Gaza i et åbent fængsel, hedder det i et debatindlæg i Politiken.

Den nye biskop i Haderslev er en af 27 forskere, politikere og kulturpersonligheder, der har underskrevet indlægget. Blandt underskriverne er også Marianne Christiansens kollega i Roskilde, Peter Fischer-Møller.

I indlægget står bl.a.: Det er på tide, at det internationale samfund siger fra og fordømmer Israels luftbombardementer og brugen af militærmagt i Gaza. Angrebet rammer civilbefolkningen i et samfund, hvor op mod halvanden million mennesker lever i et åbent fængsel, fordi de på syvende år er afskåret fra omverdenen på grund af den israelske blokade.

Men debatindlægget lægger alt for ensidigt ansvaret på konflikten over på Israel, mener tidligere overrabbiner Bent Melchior, der i mange år har været fortaler for en tostatsløsning, skriver Kristieligt Dagblad mandag.

- Det er fuldt tilladeligt, at de to biskopper ytrer deres syn på konflikten. Men selve erklæringen er malplaceret og dårligt timet. Selvom den også kritiserer Hamas, lægger den helt klart skylden på Israel. Det beskrives som om, Israel kun bomber. De nævner ikke noget om, at Israel for eksempel har behandlet nogle af de sårede børn på israelske hospitaler, siger Bent Melchior, der kalder kritikken en gratis omgang.

Artikel fra Kristeligt Dagblad

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden