Bitten Clausen hyldes

Alle er inviteret, når Sønderborg Kommune hylder Bitten Clausen i anledning af, at hun er fyldt 100.

Der har været en del arrangementer i anledning af Bitten Clausens 100 års fødselsdag. Men de har været lukkede.

Det er det til gengæld ikke, når Sønderborg kommune søndag den 4. november byder på kaffe, kage og underholdning og mulighed for at være med til at hylde 100 års-fødselaren Bitten Clausen.

Sønderborg Kommune har allerede overrakt Bitten Clausen én gave ? nemlig forslaget om at navngive en del af Nordborgvej til Bitten og Mads Clausens Vej.

Endnu en gave venter - men hvad det er forbliver en hemmelighed, indtil gaven overrækkes den 4. november.