Blåvand har fået nyt hotel? men kun i 3 dage

Normalt er det gæsterne, der kommer til hotellet. Men Blåvand har lige nu besøg af Danmarks første mobile hotel, som gør det omvendt - Det kommer ud til gæsterne.

De tre nætter hotellet har stået i i Blåvand har Jette Andersen og hendes mand beboet det 18 m2 store værelse.

-Da jeg hørte om det, ønskede jeg straks at få det placeret i Blåvand, så jeg kunne overraske min mand i anledning af, at vi snart har været gift i 40 år. Vi har igennem mange år holdt ferie i Blåvand og har derfor en særlig tilknytning til stedet, fortæller Jette Andersen.

-Scandic To Go - som det mobile hotel hedder - har ligget på en række fastlagte destinationer i løbet af sommeren, men lige netop Blåvand er valgt af Jette Andersen, der gerne ville overraske sin mand med en sjov oplevelse i anledning af deres 40-års bryllupsdag," fortæller hoteldirektøren Søren Amstrup om hotellet på 18m2, hvor der er plads til to voksne og to børn.

Scandic To Go ligger i Blåvand frem til mandag den 31. august 2015.

Næste stop er Food Festival i Aarhus, hvor hotellet kommer til at ligge fra den 3. - 7. september. 

 

Om Scandic To Go:

  •  et mobilt hotel på 18m2 med en seng, sovesofa, fri WiFi, tv, aircondition og terrasse.
Badeværelset er med toilet, bruser og badekåber
Morgenmad er inkluderet i prisen.
  •  Scandic To Go vejer knap 7 ton og tager 2-6 timer at stille op afhængigt at forholdene.
  •  Scandic To Go blev lanceret i København Zoo den 13. maj.
  •  Blåvand er den eneste lokation, som er valgt af gæsterne.
  •  Scandic har indhentet de nødvendige tilladelser fra relevante myndigheder til at opstille hotellet i Blåvand fra den 27. til den 31. august.