TV der bevæger dig

Blå blok vil flytte arbejdspladser ud fra København

Energistyrelsen bør ligge i Esbjerg, der i forvejen er dansk centrum for offshore. Det mener den blå blok. Foto: Frank Bach

Vejdirektoratet til Trekantområdet og Energistyrelsen til Esbjerg, så der kan komme en geografisk mere ligelig fordeling af de statslige arbejdspladser. Det mener Dansk Folkeparti, der støttes af både Venstre og Konservative.

Det skriver JyllandsPosten fredag.

- Folk flytter i stigende grad til byerne, og hvis vi skal gøre noget aktivt for at stoppe den udvikling, er vi nødt til at decentralisere flere af de statslige arbejdspladser, siger udviklingsordfører Hans Kristian Skibby (DF), der også er 2. viceborgmester i Hedensted.

Han peger på, at Vejdirektoratet kan placeres i Trekantsområdet, Naturstyrelsen i Aarhus eller Viborg og Energistyrelsen i Esbjerg.

- Det er steder, som i forvejen har en høj faglig viden inden for de pågældende områder, siger Hans Kristian Skibby.

Også Venstre er klar til at flytte statslige arbejdspladser, hvis regeringsmagten skifter side efter næste valg.

De Konservative melder sig også klar til udflytning.

- At Naturstyrelsen ligger midt i København er jo nærmest komisk i sig selv, siger partiets finans- og kommunalordfører, Mike Legarth, der også peger på, at Energistyrelsen skal til Esbjerg.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden