Blå negl - ikke for tøsedrenge

Hjemmeværnet gennemfører en øvelse, hvor drenge bliver til mænd.

Blå negl er en øvelse, der er uegnet for tøsedrenge.

I 2010 stillede der 51 hold.
Kun syv gennemførte.

Blå Negl - hedder Blå Negl, fordi det kan give blå negle at gennemføre øvelsen, der har omkring 500 deltagere.

Der stiller 43 hold, hvor af 13 er tyske, et hold fra Østrig, 10 er hold fra Hæren og resten er fra Hjemmeværnet.

Derudover er der hjælpere, som er fjender, figuranter, forplejnings- og forsyningshjælpere, kommandostations personel og presse- medarbejdere.

Blå Negl gennemføres fra fredag den 25. februar til søndag den 27.

Deltagerne skal gå langt med fuld med oppakning, og de stresses konstant af fjendeangreb.

- Målet for øvelsesledelsen er ikke, at alle deltagerne gennemfører, men derimod at kun de bedste kommer i mål, siger kaptajn Bjarne Andresen, der er Hjemmeværns kompagnichef i Fredericia og hovedmanden bag øvelsen.

? Det må gerne være koldt, rigtigt koldt, og deltagerne må gerne føle, de bliver presset langt ud over, hvad de troede, de kunne klare. Hvis de føler turen er rigtig, rigtig lang og at fjendestyrken består af flere, end der er øvelsesdeltagere - ja så er en del af øvelsens mål opnået.