TV der bevæger dig

Blåvand vil ikke være Sunny Beach

Efter flere episoder med unge, som har begået hærværk og ballade, frygter grundejerforeningen i Blåvand, at det vil skade byens ry.

Sunny Beach, Ibiza og Løkken. Listen over feriebyer for unge, der vil drikke og feste, kan måske snart få endnu et navn føjet til listen.

Eller det er i hvert fald, hvad Blåvand Grundejerforening frygter, efter byen har været udsat for hærværk og ballade, som angiveligt skulle være begået af tyske unge på ferie i byens sommerhuse.

- Vil vil gerne beholde vores eksklusive præg, siger Per Diemer, som er formand i grundejerforeningens bestyrelse.

De unges interesse for lige netop Blåvand kommer sig af, at et tysk rejsebureau har målrettet deres markedsføring, så Blåvand optræder som en ferieby på linje med for eksempel bulgarske Sunny Beach.

Grundejerforeningen vil nu gøre en indsats for at komme balladen til livs. En mulighed kunne være, at der skal være aldersgrænse for, hvornår man må leje et sommerhus.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden