TV der bevæger dig

Blad søger piger, der kan komme på forsiden

Vi Unge søger en pige, der har potentiale til at ende på forsiden af bladet. (Foto: Colourbox).

Pigebladet Vi Unge søger i Vejle efter en pige, der har potentiale til at komme på forsiden.

Indkøbscentret Bryggen i Vejle vil sandsynligvis vrimle med piger mellem 12 og 18 år lørdag den 8. marts.

Pigemagasinet Vi Unge leder nemlig efter en pige, der kan pryde bladets forside.

- For os handler det ikke om de rette modelmål, men derimod om at finde en rollemodel blandt vores læsere. En sød og glad pige med en god udstråling, siger Vi Unges chefredaktør Tina Dines Appelt.

Sidste år var det 13-årige Emily Hurley fra Vejle, der løb med sejren.

Ud over at komme på forsiden så får vinderen bl.a. en dag med Unique Models, hvor hun lærer at gå catwalk og får indblik i modellivet.

 

Vi Unge er Danmarks største ungdomsblad for teenagepiger.

Bladets målgruppe er 12-17-årige piger.
Vi Unge skriver om skønhed, kærlighed, mode, brevkasser, stjerne-interviews og tips til det at være teenager.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden