Blæste kulde og nytår en march

I Vejle gik 30 friske medlemmer af gangsportsforeningen Wæthæl i dag nytårsmarch - og tog samtidig hul på på foreningens 30 års jubilæum.

Dagens tur er en kort sag på kun lidt over 5 kilometer. Men resten af året er der op mod 200 arrangementer. Det kan være korte ture omkring Vejle eller andre steder i landet eller vandreture på helt op til 100 kilometer.

Wæthæl er det ældste kendte navn for Vejle og det stammer helt tilbage fra 1200-tallet. Foreningen har 30 års jubilæum i år, og turen i dag er begyndelsen på et langt jubilæumsår.

Wæthæls 155 medlemmer er af alle aldre og alle faconer, men tag ikke fejl, der bliver gået til og der bliver også mange gange gået langt

Faktisk har klubbens formand Leif Karlson næsten gået en tur rundt om jorden, når man lægger det hele sammen.

Efter dagens korte nytårstur var der champagne og kransekage til deltagerne i anledning af jubilæumsåret.