En ledig er sendt i aktivering og en i praktik på Fredericia TV. Og det på trods af, at stationen lukkede 1. januar.
Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen bekræfter over for Fredericia Dagblad, at Fredericia kommune har sendt en person i job med løntilskud og en person i virksomhedspraktik på Fredericia TV. Han vil ikke sige noget om, hvorfor jobordningerne først stoppede i marts.
Hvem der har oplært og beskæftiget de to medarbejdere er uvist, skriver Fredericia Dagblad. TV-stationens øvrige medarbejdere forlod nemlig Frederica TV allerede sidste år.