TV der bevæger dig

Blind mand slipper ikke udenom: SKAL jobafklares

04:23

Nils Miller må ud og samle skrald.

1 af 2

Nils Miller, der er blind og har slidgigt i begge knæ, skal igennem et såkaldt ressourceforløb, hvor det skal afklares, hvor meget han kan arbejde. Hvis han overhovedet kan.

Derfor er han kommet i virksomhedspraktik hos Kolding Kommune. 10 timer om ugen skal han samle skrald sammen i et nærliggende parkanlæg. Det, selvom kommunens egen lægekonsulent den 8. januar i år har konstateret, at Nils Miller ikke engang kan gøre rent derhjemme.

-I min tilstandsrapport, hvis man kan kalde det det, er der en del K3?ere på min krop, siger Nils Miller til TV SYD i dag.

Nils Miller skal være i praktik indtil oktober, og nægter han at arbejde, risikerer han at miste sin kontanthjælp.

-Jeg synes, det er latterligt, men jeg må jo gøre det. Jeg regner med snart at få en afklaring og kunne få førtidspension, siger han.

 

Det skrev Kolding Kommunes lægekonsulent den 8. januar i år om Nils Millers helbred:

"Der er flere helbredsmæssige problemer. Synet er det væsentligste. Nils
Miller har grå og grøn stær. Har haft nethindeløsningen. Der er ikke
yderligere behandlingsmuligheder.


Der er næsten 100% synstab på højre øje og svært nedsat syn på venstre
øje.


Nils Miller kan lave mad og tage offentlige transportmidler. Kan ikke
gøre rent, læse, arbejde med computer eller se fjernsyn.


Der er påvist slidgigt i begge knæ. Har konstante smerter.
Ortopædkirurg har anbefalet, at man venter med indsættelse af protese.


Min vurdering:

Tilstanden er lægeligt velbelyst. Der kan ikke peget på
funktionsforbedrende lægelig behandling. Der er skånehensyn i forhold
til knæ og skuldre. Det væsentligste er dog et meget betydeligt
synshandicap."
 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden