Bliv gift nøgen i Varde

Varde Kommune vil gerne være mere i pagt med naturen. Derfor tilbyder kommunen nu nøgenbryllup under åben himmel.

Det skal være attraktivt at blive viet i Varde Kommune og derfor er det heller ingen hindring, hvis der er særprægede eller vovede ønsker, som brudeparrene kommer med.

Derfor kan kommende brudepar sagtens vies som gud har skabt dem og det kan såmænd foregå både til lands, til vands og i luften.

-Vi er åbne for alt i Varde Kommune og vil gerne hjælpe alle borgere der har specielle ønsker og jeg har tjekket med vores Borgerservice, siger borgmester Erik Buhl til TV SYD.

Der er dog ikke kun nøgenbryllupper der skal være det nye hit i Varde. Det bliver også muligt, at blive viet i en luftballon 300 meter over Nationalpark Vadehavet og for de hundeglade er der hundeskoven i Varde.

Kommende brudepar skal dog ikke gøre sig nogle forhåbninger om, at Erik Buhl selv vil stå for vielserne. Det bliver fortsat kommunens påklædte giftefoged, der står for det

Se interviewklip med Erik Buhl her

Varighed 0.30