Bliver du træt af din skildpadde så aflever den på 3. sal

En lejlighed på tredje i Esbjerg er officiel modtagestation for skildpadder, der er smidt ud hjemmefra.

Bliver du træt af din skildpadde, så kan du ikke bare sætte den ud i naturen, og du må heller ikke sælge eller forære dem væk. Du skal aflevere den på et godkendt sted.

Sådan har det været siden 1. august. Miljøministeriet har lavet aftale med fem modtagestationer over hele Danmark. En af dem er Zoologisk Have i København. En anden er hos Claus Sand i en lejlighed på tredje sal i Esbjerg. 

 
 
quote

- Skildpadder hører ikke hjemme i den danske natur. De æder stort set alt. De er dræbende for den danske natur

Claus Sand, formand for Sunpskildpadder.dk

- Skildpadder hører ikke hjemme i den danske natur. De æder stort set alt og tager selvfølgelig ikke hensyn til, om det er en sjælden salamander eller en løvfrø. De er dræbende for den danske natur,  siger Claus Sand, formand for Sumpskildpadder.dk til TV SYD.

Mød ham i klippet her:

Sumpskildpadder skal afleveres - ikke sættes ud i naturen.

Sumskildpadden er én af i alt 12 invasive arter i Danmark.

Du kan læse mere om de invasive arter på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.
Du kan læse mere om en modtagestations håndtering af sumpskildpadder på sumpskildpadder.dk