Bliver spritbåde til dåsebåde?

Hvis dåsepanten gennemføres som planlagt, kommer der dåsebåde som afløser for de forhenværende spritbåde, forudser tidligere indkøbschef fra Fleggaard.

Forudsigelsen kommer fra Allan Filbert, der har en fortid som indkøbschef hos Fleggaard.

- Der er masser af huller og muligheder for at undgå dåsepant i den aftale, som nu er lavet. Den tyske lovgivning såvel som den internationale siger nemlig, at alle både, som lægger fra en tysk havn og sejler til en havn i et andet EU-land, ikke skal opkræve pant på de varer, som evt. bliver solgt ombord, siger Allan Filbert.

- Det kender vi i forvejen fra f.eks. Rømø-Sild færgen. Masser af mennesker vil formentlig finde det hyggeligt, hvis de igen kan købe en billig færgebillet til en "dåsebåd", hvor dåser med øl og sodavand vil kunne købes uden pant. Det kan gå hen og blive et sandt folkehit, siger Allan Filbert.