Blogger: Stop negervanviddet - det er kørt af sporet

Danmark er ved at miste sin integritet som land. Det mener blogger Tom Andkjær fra Kolding.

Tom Andkjær blev landskendt, da han sendte en opsang til det han kaldte fem snothvalpe.

Jeg er stolt over, at vi er et land, der har nosser nok til at vise, hvordan vi engang var. For på den måde kan vi lære vores ungdom, at sådan skal vi ikke være igen.

Nu er han på banen igen på Facebook i debatten om brugen af ordet neger.

- Nu må "Neger-vanviddet" stoppe og politikkerne komme ind i kampen... For Danmark er ved at miste sin integritet som land!! PS: poster normalt ikke 2 videoer på en dag... Men denne sag er vigtig, skriver Tom Andkjær.

Bloggeren fra Kolding reagerer på, at Statens Museum for Kunst nu fjerner titler som neger og hottentot fra flere af deres værker.

- Politikerne må vågne op, og sige hertil og ikke længere. Vi er ved at miste vores integritet som land og folk. Vi skal respektere andre kulturer, der kommer hertil. Man at vi giver afkald på os selv, det duer simpelthen ikke, siger Tom Andkjær i videoen, og fortsætter:

- Hvad sker der? Skal vi til at ændre historien, fordi der kommer folk udefra, der føler sig stødt? Nej, det skal vi ikke.

Tom Andkjær fortæller, at han ikke er stolt af, at Danmark engang var slavenation. Han er heller ikke stolt af, at Danmark engang har haft en racistisk tilgang til folk som ham selv.

- Men jeg er stolt over, at vi er et land, der har nosser nok til at vise, hvordan vi engang var. For på den måde kan vi lære vores ungdom, at sådan skal vi ikke være igen, siger bloggeren.

Han mener, at det er vanvittigt, at man ændrer på historien.

- Kunsten er der, hvor vi har 100 procents ytringsfrihed, understreger han.

Han savner derfor handling fra politikerne.

- Uanset hvad vi gør som land, så vil der altid være nogen der føler sig stødt. Det kan vi ikke bruge til noget. Så kære politikere: Stop det her vanvid. Det er simpelthen kørt af sporet, slutter han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.