Blomsterdekoratør: Mænd lader os bestemme på valentinsdag

Masser af blomster i bløde røde douce farver. Sådan ser kærlighedsbuketter ud på valentinsdag hos Idé Blomster i Bramdrupdam. Og mændene er godt tilfredse.

Valentinsdag er uofficielt de "elskendes dag". På denne dag udveksler kærestepar typisk søde hilsner i form af chokolade, romantiske middage og blomster.

quote

Vi har allerflest mænd, der køber blomster til kæresten og konen, meget sjældent er det kvinderne, der køber sådan en kærlig blomsterhilsen.

Lisbeth Andersen, blomsterhandler, Kolding

Rigtig mange danske mænd køber blomster til deres udkårne på valentinsdag - sjældent omvendt, fortæller Lisbeth Andersen, der er indehaver af Idé Blomster i Bramdrupdam ved Kolding.

- Vi har flest mænd, der køber blomster til kæresten og konen, meget sjældent er det kvinderne, der køber sådan en kærlig blomsterhilsen, fortæller Lisbeth Andersen.

Ifølge Lisbeth Andersen lader de fleste mænd gladeligt blomsterhandleren bestemme, hvordan en valentinsbuket ser ud, noget de godt kan lide hos Idé Blomster.

Blomsterhandlerne har kronede dage på Valentinsdag, hvor det er dem, der bestemmer, hvilke buketter mændene køber til deres koner og kærester, fortæller blomsterhandler Lisbeth Andersen
Blomsterhandlerne har kronede dage på Valentinsdag, hvor det er dem, der bestemmer, hvilke buketter mændene køber til deres koner og kærester, fortæller blomsterhandler Lisbeth Andersen

- Jeg synes, at en valentinsbuket skal være i rosa og doucerøde farver, derfor er det dem, vi har købt hjem til i dag, fortæller Lisbeth Andersen.

Og så siger hendes erfaring, at de får mere og mere travlt i butikken, som dagen skrider frem.

- Jeg tror, vi kvinder er gode til at fortælle, det er i dag, og ude på arbejdspladserne minder mændene hinanden om, at det er valentinsdag.

quote

Jeg synes, at en valentinsbuket skal være i rosa og doucerøde farver, og derfor er det dem, vi har købt hjem til i dag.

Lisbeth Andersen, blomsterhandler, Kolding

I USA, hvor Valentines Day er kæmpestort, er der tradition for også at sende kærlige postkorthilsner til den hjertens udkårne.

I Danmark har vi været meget længe om at få øjnene op for valentinesdag. Allerede i 1950’erne forsøgte de danske blomsterhandlere ellers ihærdigt at indføre dagen i Danmark, men uden det store held.

Først hen mod slutningen af 1990’erne tog danskerne traditionen til sig, og i dag fejres valentinsdag af mange danskere.