Børn og voksne kastede sig over redekasserne for at give vores bevingede venner tag over hovedet, så de trygt kan stifte familie.
Trods sne og februar står foråret for døren, og inden længe er skovens og havens fugle på udkig efter ynglesteder.
Derfor havde Nordals Naturskole inviteret alle interesserede til fuglekasse-byggedag - og her blev bygget små hjem til både blåmejser og musvitter.
Hvilken fugl, der i sidste ende flytter ind, afgør størrelsen på hullet i redekassen. Eller hoveddørens størrelse, så at sige..