Bodil er nu en regulær orkan

Stormen, som netop nu begynder sin værste fase i Syd- og Sønderjylland er nu så voldsom, at der er tale om en regulær orkan, oplyser TV2 Vejret.

Kl. 16.30 måltes i Thorsminde middelvinde på 37 m/s, og det er fuld orkan. I vindstødene har man målt op til 44 m/s i byen, hvor uvejret indtil nu har været voldsomt.

Det er anden gang i år og ligeledes kun anden gang siden 8. januar 2005, at der måles orkan i middelvinden på dansk grund, oplyser TV2 Vejret.