Bodil Jørgensen gør comeback på scenen

Bodil Jørgensen er klar til gå på scenen for første gang siden den alvorlige ulykke i sommer ved Vadehavet under optagelserne af den nye Far til fire-film.

Bodil Jørgensen gør comeback på scenen nytårsaften. Det sker, når hun sammen med Tommy Kenter og en række af landets bedste skuespillere, atter en gang får latterbarometeret til at stige med den anmelderroste farce ?Den Grønne Elevator?, der fra nytårsaften og frem til foråret 2015 spiller i Glassalen og 25 byer landet over - heriblandt Aabenraa, Kolding, Vejen, Fredericia, Sønderborg og Vejle.

- Jeg glæder mig usigeligt meget til at komme tilbage på scenen og til rollen som Blanche sammen med Tommy Kenter og alle de andre. Det er så befriende morsomt et stykke, så selvom det også er en fysisk, hård rolle, så ser jeg frem til at grine sammen med publikum, siger Bodil Jørgensen.

?Den Grønne Elevator? havde premiere i februar i Glassalen i Tivoli i Lisbet Dahls opsætning og solgte 30.000 billetter. Her udråbte en enig anmelderskare Bodil Jørgensen og Tommy Kenter som et nyt komisk par i superligaen.

Ulykken under optagelserne til Far til fire-filmen skete den 18. juni.

Her kan du se glimt fra ?Den Grønne Elevator? med Bodil Jørgensen og Tommy Kenter - varighed 37 sekunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.