TV der bevæger dig

Bøder på vej til trafikkens stopklodser

De tre spor på motorvejen ved Fredericia og Vejle bliver ikke altid udnyttet til fulde. Politiet og Vejdirektoratet går i næste uge på jagt efter bilister, der ikke trækker ind til højre, når der er mulighed for det.

Politiet og Vejdirektoratet vil øge trafiksikkerheden med ny kampagne, der skal få bilister til at trække ind til højre, når der er mulighed for det. Kampagnen skydes i gang mandag.

Vi har alle prøvet det. At køre bag en bilist på motorvejen, der stædigt bliver liggende i overhalingssporet, selv om der er masser af plads i den højre bane.

Det gør trafikken svært fremkommelig og kan skabe farlige situationer, fordi andre trafikanter må bremse op eller simpelthen vælger at overhale indenom.

Derfor gennemfører politiet i samarbejde med Vejdirektoratet i uge 18 en landsdækkende indsats målrettet mod bilister, der ikke holder til højre på vejene.

- Bilister, der ikke holder til højre, sinker ofte trafikken for de bagvedkørende. I Vejdirektoratet arbejder vi for at skabe god fremkommelighed på vejene, og derfor er det vigtigt, at bilister trækker ind til højre, så snart der er plads efter en overhaling. Det giver en mere glidende trafik, større trafiksikkerhed og en bedre udnyttelse af vejen, siger Marianne Foldberg Steffensen, som leder trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

Jørn Pakula Andresen, der er vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, er enig og peger også særligt på, at det er vigtigt for fremkommeligheden, at vi holder til højre.

- Derfor er det nødvendigt, at alle bilister er opmærksomme på overholdelse af denne grundlæggende bestemmelse i færdselsloven. Det sætter vi særlig fokus på med kampagnen i uge 18, siger han i pressemeddelelsen.

Bilister, der ikke overholder reglerne i færdselsloven, risikerer at blive vinket ind til siden af politiets patruljer og at skulle betale en bøde på 1000 kroner.

Vejdirektoratet har lavet en film, der fortæller, hvordan man som bilist placerer sig rigtigt på veje med flere vognbaner. Du kan se filmen her:

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden