TV der bevæger dig

Bøfsandwich på brede hjul

Spisehuset Pagodens nye foodtruck Foto: Spisehuset Pagoden

Spisehuset Pagoden i Ølgod serverer præmierede bøfsandwich og burgere. Men ikke kun i spisehuset. Fremover tager en stor truck nu maden rundt i landet

Siden 2013 har Thomas Nielsen serveret berømte bøfsandwich og burgere fra spisehuset Pagoden i Ølgod. Flere gange har han deltaget i konkurrencen om Danmarks bedste bøfsandwich og bl.a. vundet prisen for ”De svedigste løg”. 

Mange mennesker har hørt om Pagoden i Ølgod, om burgerne og om de svedige løg, men ikke alle tager turen til Ølgod, selvom de kunne have lyst.  Derfor har kok og indehaver Thomas Nielsen nu fået speciallavet en ni meter lang og to meter bred madtruck i Tyskland. Spisehuset på hjul. 

 

Rundt i landet 

Nu vil kokken med de svedigste løg så køre land og rige rundt og servere maden, som han er så kendt for.

Mange har hørt om Pagoden. Når de ikke kan komme til Ølgod, så må vi komme til dem

Thomas M. Nielsen, kok og indehaver Spisehuset Pagoden, Ølgod   

Den store foodtruck har allerede været omkring Herning, Ringkøbing, Tarm, Skjern og Varde. Alle steder er han blevet taget godt imod, og flere steder har han kunnet melde udsolgt af de tre forskellige slags burgere, som han kan kokkerere i den store trailer.

 - Det er gået over al forventning, siger indehaver af Spisehuset Pagoden,Thomas Nielsen til TV SYD  

Det rullende spisehus ankommer til udvalgte byer på udvalgte dage klokken 12, og der langes burgere over disken frem til kl 19. Ellers foregår det i øvrigt som takeawaymad. 

 

Stor interesse  

Og interessen for at få den store foodtruck ud er stor. På Pagodens Facebookside efterspørger folk ivrigt besøg til netop deres by.

ET GODT SPØRGSMÅL BESØGER SPISEHUSET PAGODEN I ØLGOD

I serien ’Et Godt Spørgsmål’ tager vi med TV SYD-vært Dorte Callesen og Radiovært Søren Dahl (kendt fra bl.a radioprogrammet Dahl på Hack) rundt i Syd- og Sønderjylland. 

 

Undervejs møder de mennesker, som udfordrer dem, og så stiller de hinanden quizspørgsmål, som du kan gætte med på.   

 

’Et Godt Spørgsmål’ kan ses hver søndag klokken 19.30 på TV SYD og streames på tvsyd.dk eller findes på tvsyds playapp.

Se mere

 - Det er en helt anden måde at møde kunderne på. Jeg synes, det er dejligt at komme rundt og møde folk på den måde, siger Thomas Nielsen til TV SYD. Jeg har tænkt over det her i mange år, og nu er det endelig blevet en realitet, siger han.       

Han glæder sig til at komme rundt i sommerlandet, hvor han bl.a. vil besøge udvalgte byer, markeder og festivaler.  På Pagodens Facebookside kan man følge med i, hvor den store truck kommer hen.

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App