Børn bliver bedre til at læse, hvis de læser op for en hund

Undersøgelser viser, at læsesvage børn bliver bedre til at læse, hvis de øver sig i at læse højt for hunde. Det tilbyder de nu i Fredericia.

Tilbuddet kommer fra Biblioteket i Fredericia. Det begyndte i dag og løber over fire søndage i efteråret.

Idéen stammer fra USA og er tidligere prøvet af i Fredericia ? med gode resultater.

Børnene følte sig trygge ved hunden, der gav dem ro og tryghed, fik dem til at genfinde troen på egne evner og gav dem lyst til at læse, fortæller bibliotekschef Jytte Bræmer.

Flere af børnenes forældre sagde efter forløbet, at deres børn derhjemme var begyndt at læse som aldrig før, tilføjer Jytte Bræmer.

Biblioteket har fået hjælp fra nogle blinde, der har stillet sig selv og deres førerhunde til rådighed.