Børn og unge flygtninge til Grindsted

42 uledsagede flygtningebørn er allerede i Grindsted eller på vej. Langt de fleste er flygtet fra det krigshærgede land Afghanistan.

Der er indenfor kort tid kommet så mange uledsagede flygtningebørn til Danmark, at der ikke længere er plads til dem på de Røde Kors-centre, hvor de ellers blev placeret. De, der nu komemr til Grindsted, kommer fra Sjælsmark Kaserne på Sjælland, hvor de kortvarigt har opholdt sig.  

De unge - alle under 18 år - skal bo i byens ungdomskollegium, der nu er ved at blive lavet om til at kunne huse de mange flygtningebørn. TV SYD besøger asylcentret for at snakke med nogle af de børn, der er ankommet.

Men vi besøger også den 20-årige Vali Sana, der flygtede fra Afghanistan til Grindsted som 14-årig. Dog med sine forældre. Han kan fortælle om det dramatiske kulturelle skift mellem sit hjemland og Danmark. Han læser i dag til bygningskonstruktør i Esbjerg