TV der bevæger dig

Børn sænker farten i trafikken

Børnene på Løsning Skole har selv lavet skilte, der skal få bilister til at sænke farten.

Sænk farten. Sådan lyder det i en ny fartkampagne i Hedensted Kommune. Denne gang er det ikke de voksne, men børnene der beder bilisterne om at sætte hastigheden ned.

På Løsning Skole er det børnene selv, som har tegnet og malet de farverige fartskilte, der er blevet hængt op ved bl.a. Løsning Skole.

-Børnene er jo i tæt kontakt med forældrene, og det rammer dem måske mere, når det er deres egne børn, der gør dem opmærksomme på problematikken omkring høj fart på vejene og risikoen for ulykker, fortæller skoleinspektør ved Løsning Skole Karl Erik Hagbard Laursen til TV SYD.

Kampagnen er en del af den landsdækkende kampagne "Sænk farten en lille smule", som kører april måned ud, og i hele perioden vil tegningerne hænge på vejene ved Løsning Skole og minde bilisterne om at sænke farten.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden