Børn samlede 850.000 tomme dåser

Skolebørn fra Varde Kommune har renset kommunen for tomme dåser. 13 tons blev det til.

Skolebørnene har i januar måned slæbt tomme dåser med i skole. Det blev tæt ved 13 ton - eller 850.000 dåser.
Det svarer til 35.400 kasser sodavand.

Skolen, der havde samlet flest tomme dåser, var Kvong Friskole, der nåede op på næsten 13 kilo dåser per elev.
Præmien var to bord-fodbold-borde, ét airhockey- og ét bordtennisbord.