TV der bevæger dig

Børnehavebarn har fået konstateret tuberkulose

Et treårigt barn i en børnehave i Vejle har fået konstateret tuberkulose. Foto: Lilelotte Sabroe/Scanpix

Flere børn fra både en børnehave og en vuggestue i Vejle Kommune skal testes for turbekulose, efter sygdommen er blevet konstateret hos et af børnene.

Det bekræfter dagtilbudschef i Vejle Kommune Rune Sørensen over for BT tirsdag aften.

- Det er rigtigt, at vi har ét tilfælde af tuberkulose. Vi fik besked om det i går (mandag red.), siger han til BT.

Sygdommen er blevet konstateret hos et lille barn på omkring tre år, som netop er skiftet fra vuggestue til børnehave for ti dage siden

Dagtilbudschefen oplyser, at barnet er under behandling med antibiotika, og at alle de børn, som det har haft kontakt med, også vil blive testet.

Ifølge Rune Sørensen er alle forældre, der har haft børn, der har været i kontakt med barnet, blevet informeret om sygdomstilfældet.

Også personalet bliver testet for tuberkulose.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden