Børnehaver får socialrådgivere

Socialrådgivere skal ind i daginstitutioner for at forebygge, at børn mistrives.

Socialministeriet støtter et forsøg i Kolding Kommune med 600.000 kroner.

Socialrådgivere skal nu ud i fire daginstitutioner i Kolding Kommune, hvor de skal samarbejde med pædagoger og forældre om børnenes trivsel i familien og daginstitutionen.
 
- Jeg er meget glad for, at vi nu gennemfører forsøgsprojektet i Kolding Kommune. Det er utroligt vigtigt at børn, der har det svært, bliver opdaget tidligt og får den hjælp, de har brug for. Hvis vi opdager problemerne i tide, kan vi meget bedre hjælpe børnene og sikre dem en god og stabil opvækst, siger socialminister Benedikte Kiær (K).

Fem kommuner deltager i forsøger. Udover Kolding er det Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Mariagerfjord og Odense.

Forsøgene gennemføres i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2012, og derefter bedømmes de, så erfaringerne kan bruges i alle landets kommuner.