Børnelokker efterlyses

Politiet I Haderslev har ingen spor af en 30-40-årig mand, som torsdag eftermiddag forsøgte at lokke to mindreårige drenge ind i sin bil. Manden havde sit lem hængende ud af bukserne.

Han kontaktede to mindreårige drenge på Jomfrustien ved butikken Lidl i Haderslev. Han lokkede drengene med chokolade, men de afslog hans tilbud.

Manden beskrives som 180-190 cm høj og mørk i huden. Han var kørende i en ældre grå bil.

Oplysninger kan gives til politiet på telefon 1-1-4.