Børnene får kniven

Det bliver daginstitutionerne og folkeskolen kniven rammer, når Haderslev Kommune fra næste år skal spare millionvis af kroner.

En nedskæring på 163 millioner kroner.

Det er, hvad borgerne i Haderslev Kommune kommer til at mærke konsekvenserne af fra 2011 og fremefter.

Besparelsesrunden rammeri høj grad børne- og familieområdet. Her skal der spares hele 86 millioner kroner.

Både store og små

Hårdest går det ud over blandt andet daginstitutionerne, hvor tre institutioner må vinke farvel til udvidede åbningstider.

De tre institutioner er Kastaniegården i Gram, Møllebakken i Vojens og Frk. Michaels Børnehave i Haderslev.

I folkeskolen bliver antallet af specialklasser skåret ned med 10 procent.

Lukning af folkeskoler

Derudover er der afsat et stort beløb til reduktion via omlægning og struktur, som dækker over lukning af folkeskoler og andre børneinstitutioner.

Haderslev Kommune vil i første omgang få et privat analysefirma til at vurdere området, inden der tages endelig beslutning.

Afgørelsen omkring lukningerne skal falde senest den 25. november 2010.

Se sparekataloget på Haderslev Kommunes hjemmeside

Haderslev Kommunes sparekatalog

Sådan spares de 161 millioner kroner:

Ældre og handicappede: 42 millioner
Sundhed og forebyggelse: 5 millioner
Børn og familieområdet: 86 millioner
Beredskabsstyrelsen: 0,8 millioner
Kultur: 6 millioner
Økonomiudvalget: 4 millioner
Plan og miljø: 13 millioner.
Arbejdsmarked og erhverv: 4,5 millioner